Fantastisk sommer i Klitmøller trods vejret

De handlende i Klitmøller kan ikke få armene ned. Sommeren har været fantastisk på trods af det dårlige vejr.

Og en af dem, der virkeligt er afhængig af vejret er Rasmus Fejerskov fra Westwind, der driver blandt andet surfskole.

– det er jo ikke vejrguderne, der har været med os. De har været lidt imod os, men det har vi ikke kunnet mærke på turisterne.  Det vi kan se det er, at der har været godt besøgt og der er fuld fart på selvom regnen har stået ned i stride strømme, siger han.

Sidste år var rekordår for WestWind.

– vi kan holde stand med sidste år, så det er fantastisk. Specielt, når vi har haft et vejr, der har været så hårdt. Vi har ikke haft een eneste sommerdag i hele juli. Det er jo hårdt, når man lever af turister, der skal ud i sommerlandet, siger Rasmus Fejerskov.

Og sæsonen i Klitmøller er slet ikke slut endnu.

– nej overhovedet ikke. Nu er vi i gang med den sidste halvdel af sæsonen : efteråret, som er rigtigt godt for os også. Så vi hygger os også med de her lidt koldere måneder også, siger han.

På Nystrup Camping har man haft en rekordsommer og SPAR købmand Michael Konradsen melder om en usædvanlig travl både sommer og for-sommer.

 

 

 

Arkivfoto : WestWind

 

Forfatter

Related posts

Top