Eufori: MTH sejrede efter tid

Et decideret drama udspillede sig lørdag eftermiddag i Thy Hallerne, da Mors-Thy Håndbold vandt med mindst mulig margin over Skanderborg Håndbold i første kamp i kvalifikationsspillet.

Nickolei Jensen scorede kun ét enkelt mål i kampen, men det mål var til gengæld med den helt rette kølighed og på det helt rette tidspunkt – det sikrede nemlig en kærkommen sejr til Mors-Thy Håndbold på 27-26. Scoringen faldt på et frikast – efter tid.

– Vi er lige et skridt foran i dag, især i anden halvleg, hvor vi godt nok bliver hentet efter en fire-målsføring, men holder hovedet koldt, og så sætter Nickolei Jensen kronen på værket med sin flotte scoring efter tid. Og så tror jeg, at der var et par stykker, der fik sat ny personlig rekord i sprinttest, mig selv inklusiv, i forbindelse med Jensens fantastiske jubelscene, fortæller cheftræner Søren Hansen til klubbens hjemmeside.

Vanvittig afslutning på dagens kamp. 😱Vild scoring og endnu vildere jubelscener!Nickolei Jensen står noteret for 1 scoring på 1 forsøg, og sikke et forsøg. 😀😀💙💙 Godt der blååååååå! 💙💙

Slået op af Bette Balkan support i 14. april 2018

Arkivfoto: Mors-Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top