Det norske kronprinspar på ferie i Klitmøller

Det norske Kronprinspar har i dag checket ud efter nogle dages ferie på Nystrup Camping i Cold Hawaii Klitmøller. Her har Kronprins Haakon og Kronprinsesse Mette Marit samt deres børn nydt det nordvestjyske surfparadis.

Medejer af Nystrup Camping, June Hamgren Jensen, vil ikke kommentere på oplysningerne overfor Limfjordupdate.dk.

Kronprinseparret og børnene spiste på pizzaria i aftes i Klitmøller, og selvom ferien har været holdt hemmeligt, og Cold Hawaii Klitmøller er kendte for at kunne holde på en hemmelighed, bekræfter flere nu oplysningerne.

– i går aftes spiste vi pizza på pizzabar i Klitmøller, sammen med det norske kronprinspar og deres børn. Da vi så vendte tilbage til Nystrup Camping, vendte kronprinsparret tilbage dertil, hvor de havde lejet en hytte, fortæller Jette Steffensen der holder ferie på Nystrup Camping.

Det norske kronprinsepar har nydt Nationalpark Thy og Cold Hawaii’s bølger, og har nu forladt byen sammen med deres følge, der udover Kronprinseparrets køretøjer også talte køretøjer fra den norske sikkerhedstjeneste og danske PET.

Foto: Sølve Sundsbø/Kongehuset i Norge

 

Forfatter

Related posts

Top