Danskernes Idrætspris: FC Thy Piger er i finalen

Den 6. januar bliver vinderen Danskernes Idrætspris afsløret ved det store tv-show Sport 2017. Finalisterne er netop blevet offentliggjort – og blandt dem er FC Thy Piger der dermed er med i kapløbet om at vinde 100.ooo kroner – udover æren selvfølgelig. Danskernes Idrætspris er en pris, der går til et initiativ eller projekt, der i særlig høj grad gavner den lokale foreningsidræt.

FC Thy Piger er en sammenslutning af 5 klubber i Thy, Nors BK, Thisted FC, Koldby/Hørdum IF, Frøstrup Hannæs IF og Nordthy IF.

FC Thy Piger har fra starten haft det erklærede mål at styrke pigefodbolden i Nordvestjylland. Dette er sket ved at man internt har givet grobund for både bredde og elite. Desuden kører man et teknik og kompetence forløb i foråret og efteråret. Kort fortalt er det et tilbud til alle piger fra U/10 – U/13 om at træne 5 gange i foråret og efteråret, udover den træning man har i sin klub.

Award-showet sendes direkte fra Boxen i Herning d. 6. januar.

Om FC Thy Piger
Idrætsinitiativet i Thy består af et unikt ligeværdigt samarbejde mellem fem gamle rivaliserende klubber: Frøstrup Hannæs IF, IF Nordthy, Nors BK, Koldby-Hørdum IF og Thisted FC. Samarbejdet betyder, at piger kan fortsætte med at spille fodbold, selvom de bor i et lokalsamfund, hvor der ikke er så mange spillere. Og pigerne får mulighed for at spille fodbold på et højere niveau, end de ellers havde mulighed for. Som en konsekvens er janteloven sat ud af funktion – pigerne må gerne være dygtige til fodbold. Hos FC Thy Piger træner pigerne i rotation mellem alle fem klubber. Dertil kommer, at pigerne træner og spiller kampe lige meget i alle klubber. På den måde føler pigerne nu, at deres hjemmebane nu ligger i alle fem klubber.
Hos FC Thy Piger – hvor der er 45 km mellem Frøstrup i nord til Hørdum i syd – vokser antallet af medlemmer, og samarbejdet har i praksis reddet pigefodbolden i Thy.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top