Danmarks -måske- bedste jazzstemme kommer til Thisted

Der er lagt op til en jazz-oplevelse fra øverste hylde, når Danmarks nye store jazz & gospelsangerinde Miriam Mandipira, der oprindeligt er fra Zimbabwe, giver koncert i Thisted.

Det sker lørdag den 16. marts, hvor Jazz i Thy og Spillestedet Thy præsenterer Miriam Mandipira & her Danish Friends.

Og der venter publikum et brag af en koncert. Den alsidige kunstner, der er dybt inspireret af blandt andre Ella Fitzgerald, Etta James, Bessie Smith og Aretha Franklin har optrådt ved adskillige kirkekoncerter, på spillesteder og festivaler landet over.

Sammen med sit band vil hun med sin varme og kraftfulde stemme uden tvivl vil få nakkehårene til at rejse sig på enhver, når hun fortolker signe egne favoritsange inden for jazzen, gospel, blues og soul. Derudover giver Miriam Mandipira prøver på populære sange fra sit elskede Afrika.

I 2014 udgav Miriam Mandipira & Her Danish Friends den anmelderroste cd ”Live”. I 2016 modtog Miriam en Danish Music Award som Årets Bluessanger.

Koncerten starter kl. 20.00 og dørene åbnes kl. 19.00. De sidste billetter sælges på ticketmaster.dk

Foto : Jens Holgersen

Forfatter

Related posts

Top