Brand i lystbåd med 1200 diesel ombord

En lystbåd brød i brand torsdag morgen ved lystbådehavnen i Thisted. Det skriver Thisted Dagblad.

To mænd var allerede i gang med slukningen da brandvæsenet ankom, og ved 10-tiden var branden slukket og under kontrol.

Men det meget nemt have gået endnu værre til. Ombord på båden var der nemlig 1200 liter diesel:

– Hvis der var gået ild i dieselen, havde vi fået en voldsom brand, men tankene blev kølet ned, så der skete ikke noget, fortæller indsatsleder Mogens Hansen til dagbladet.

Slukningsarbejdet blev besværliggjort af, at branden – som startede i bådens køkken/kabys- bredte sig bag træpanelerne. Derfor måtte brandfolkene pille en stor del af panelerne af, for at kunne bekæmpe flammerne.

De umiddelbare undersøgelser peger på, at branden er opstået i forbindelse med noget arbejde, der var ved at blive udført på båden.

Foto : Christian Kjeldsen

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top