Bølge-firma får millioner af EU og forlader Hanstholm

Bølgeenergiselskabet Wavepiston, der siden 2015 har testet et anlæg ud for Hanstholm, har fået 19 millioner kroner i støtte fra EUs forskningsprogram Horizon 2020, skriver fagbladet Ingeniøren.

– Vi er meget glade her i selskabet, for det er et vigtigt skridt til at nå næste fase, som går ud på at installere et fuld skala-system. På den måde kan vi vise kunderne, hvordan det kommer til at se ud. Det er en forudsætning for at kommercialisere vores teknologi, siger direktør i Wavepiston, Michael Henriksen, til tvmidtvest.dk.

Men den nye fuld skala-model bliver altså ikke placeret i Hanstholm. Michael Henriksen fortæller, at det simpelthen bliver alt for dyrt, hvis et anlæg tre kilometer ude i vandet skal tilsluttes elnettet.

Derfor regner firmaet med at rykke testen til Gran Canaria hvor man allerede har installeret en platform ude midt i testområdet, hvor firmaet kan ligge med deres system nogle få hundrede meter væk og slutte det til nettet.

– Det kommer til at reducere vores omkostninger med mange millioner kroner, siger direktøren, der understreger, at firmaet har haft et godt samarbejde med virksomhederne i Hanstholm, siger Michael Henriksen

Med det kontante tilskud fra EU har bølgeenergifirmaet nu 70 procent af finansieringen af fuld skala-modellen på plads.

Foto: Wavepiston

Forfatter
Tags

Related posts

Top