Bilsalget kommer til at boome i Nordjylland

Der er en stor lyst til at købe biler i Danmark. Det viser en ny undersøgelse blandt godt 5.200 danskere foretaget af Voxmeter. Her har 4,8 procent nemlig givet udtryk for, at de regner med at købe en ny bil inden for de næste tre måneder, mens 9,5 procent muligvis kommer til at købe bil.

Det er en lyst, der bestemt også gør sig gældende i Nordjylland. Med den højeste procentandel, der planlægger bilkøb, placerer regionen sig nemlig øverst på listen.

Intet mindre end 7,2 procent af nordjyderne har svaret, at de regner med at købe bil inden for de næste tre måneder, mens 8,7 procent muligvis kommer til det. Den tendens oplever man også hos Nordjyske Bank, hvor efterspørgslen på billån i øjeblikket er stor.

– Antallet af forespørgsler på billån stiger lige for tiden støt. Det skyldes naturligvis, at bilsalget generelt er stigende, men også at det går godt for den danske økonomi. Beskæftigelsen er nemlig høj, mens danskerne har rekordhøje opsparinger, forklarer Nordjyske Banks forretningsudvikling- og marketingchef, Palle Skyum.

 

Forfatter
Tags
Top