Bilafgifter diskuteres igen: Forhandler kalder det uanstændigt

Afgifterne på biler er endnu en gang til diskussion på Christiansborg, og det skaber frustrationer hos landets bilforhandlere.

Hos STS Biler, der årligt sælger 3000 biler og har forhandlere i Lemvig, Skive, Holstebro, Herning og Ikast, er direktør Ejgil Christensen godt gammeldags træt af situationen.

– Vi ved jo ret beset ikke, hvad vores varelager er værd, eller hvordan vi skal rådgive vores kunder, og der føler jeg simpelthen, at det er uanstændigt, at man fra politisk hold gør det – ikke bare en, men fire gange i streg, siger Ejgil Christensen til TV MIDTVEST.

Bilafgifterne har været til forhandling i efteråret i både 2015, 2016 og 2017, hvor det endte med at afgifterne blev sat ned.

Sidste år måtte bilbranchen holdet vejret i 3-4 måneder:

– Hvis det skal trække i langdrag en gang til, så er jeg bekymret for at det kan koste stillinger i hele branchen, fordi det kan vi ikke tåle en gang til. Hele branchen tabte rigtig mange penge sidste gang. slutter  Ejgil Christensen.

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top