BILA vandt fornem miljøpris i Hirtshals

Det blev robotvirksomheden BILA på Mors, der løb med prisen som Nordjyllands Mest Cirkulære Virksomhed 2017, da prisen blev uddelt på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals i aftes.

Det skete foran fire andre nominerede blandt andre tøjbrandet ELSK fra Klitmøller og Pack & Sea A/S fra Hanstholm.

Prisen uddeles i samarbejde med Det Nordjyske Virksomhedspanel (et erhvervssamarbejde mellem Spar Nord Bank, Hjulmandkaptain, Aalborg Universitet) og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark (NBE) og er vurderet på baggrund af fire vurderingskriterier; forretningsstrategi, designstrategi, footprint samt kommunikation, samarbejdsrelation og partnerskaber.

– Vi arbejder hver dag på at optimere levedygtigheden og genanvendelsesgraden af vores produkter, og vi er meget bevidste om, hvordan vores automatiseringsløsninger bidrager positivt til vores kunders økonomi – og dansk samfundsøkonomi generelt, siger BILA’s CEO Jan Bisgaard Sørensen, der glæder sig over prisen.

Forfatter

Related posts

Top