Bæredygtig tankegang….

Af Peter Skriver Nielsen
Kommunalrådspolitikker og kandidat (A), Thisted kommune
Er lige kommet hjem fra et vælgermøde hvor grøn energi og bæredygtighed blev gennempløjet, så husk nu kære medkandidater, at når nu valget er forbi den 21. november, at gemme, genbruge eller aflevere jeres plastplakater og strips, osse de små ender der måske bliver tabt i kampens hede.
Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder. 80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker. Affaldshåndteringen skal i fokus, hvis vi skal problemet til livs.
Der er så meget de mange mange ton plakater kan bruges til, jeg giver nogen bud de næste dage på min facebook, bare sådan med et muntert glimt i øjet, men osse på baggrund i et af de aller største miljøproblemer vi har i verden.
Plast blir til microplast, og er et stigende problem i verdenshavene og dermed osse i de fisk der ender som fødevarer, og herfra tilbage til os forbrugere, og  JA det er sporet i vort drikkevand.
Affald er blevet en resurse, men i stigende grad osse et problem vi står med i både vores kommune og vores verdenssamfund.
Tænk over det når du sorterer dit affald, der er en grund til at vi gør det, og jeg er sikker på det bliver meget mere end vi gør idag, men før det kommer, så må det være en opgave at sikre, at affaldssortering kommer til at gælde alle husstande i vore kommune.
Husk, vi gør det osse på grund af den næste generation, en generation vi skal sørge for der føler det som helt naturligt.
For det er vel ganske naturligt at rydde op efter sig selv…….og en plakat kan nemt blive til en glimrende hundekurv.
Forfatter

Related posts

Top