71 procent stemte ved valg til kommuner og regioner

70,8 procent af vælgerne deltog i valget til landets 98 byråd, og 70,6 procent afleverede deres stemme til valget til landets 5 regionsråd.

Det er cirka et procentpoint lavere i forhold til for fire år siden.

Valget den 21. november var første gang, hvor vælgerne kunne sætte deres kryds på valgstedet allerede fra kl. 8.

– Det ser ud til, at vælgerne har taget adgangen til at stemme i morgentimerne til sig. Det viser, at det var en klog beslutning at udvide åbningstiden. Det skal være så let som muligt at benytte sig af sin demokratiske ret og stemme, siger Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Både stemmeprocenten på Mors og i Thy lå over landsgennemsnittet med hhv. 77,1% og 74,4%.

Foto: Niels Hougaard

Forfatter

Related posts

Top