6 nye medarbejdere: Semtek på forkant med væksten

Mors-virksomheden Semtek, der er underleverandør til maskinbranchen, oplever i øjeblikket en stor vækst. Det sidste halvandet år har virksomheden oprustet med yderligere 6 ansatte, og er netop nu ved at bygge nye produktionslokaler i Foodparken nær Nykøbing.

– Der er en masse mekanismer, der skal sættes i gang for at styre væksten, så vi ikke kører af sporet, fortæller virksomhedsejer Søren Maigaard.

Han var derfor på udkig efter en ny medarbejder til at bevare det store overblik på gulvet. I samarbejde med Morsø Erhvervsråd fandt han en kandidat, og gennem Væksthus Nordjyllands program Vækst Via Viden fik Semtek ansat en ny medarbejder i løntilskud i en periode, som nu har resulteret i en fastansættelse.

Det blev produktionsteknolog Simon Sørensen, der i dag har ansvaret for produktionsstyring, produktionsplanlægning, kapacitet på maskiner og ordrebehandling.

Hør Søren Maigaard og medarbejder Simon Sørensen fortælle om forløbet i videoen, der er blevet udarbejdet i forbindelse med programmet Vækst Via Viden:

 

 

Forfatter

Related posts

Top