5-årig bevidstløs pige reddet i Jesperhus’ badeland

En bare 5-årig pige blev søndag lige over middag reddet i land i badelandet i Jesperhus.

– Pigen var bevidstløs, da hun blev reddet op af vandet af en gæst, og gæsten og livredderne fik hende heldigvis hurtigt til bevidsthed igen, oplyser direktør Peter Overgaard.

Da ambulancefolkene ankom blev pigen tjekket, og meldingen var, at alt var ok. For en sikkerhes skyld blev hun dog fløjet til et ekstra tjek på Aalborg Universitetshospital. Herfra er seneste melding, at pigen efter omstændighederne har det godt.

– Vi sender de dybeste tanker til pigen og alle involverede, fortæller Peter Overgaard der understreger, at personalet og alle involverede har handlet helt korrekt i situationen.

Episoden indtraf i et område af badelandet, hvor man valgte af hæve bunden fra fire meter til 1.20 meter.

Badelandet er nyt, og Falck og Beredskabsstyrelsen har før åbningen i påsken afholdt redningsøvelse i det nye badeland.

Politiet har meddelt, at man ikke betragter sagen som en drukneulykke.

Foto: Jesperhus

Forfatter
Tags

Related posts

Top