400 deltager i Bro- og Baneløbet

8o’ernes og 90’ernes motionsløb Nykøbing-Skive Løbet genopstår på lørdag under navnet Bro- og Bane Løbet.

Det er lokale løbeklubber der er  gået sammen om at skabe det nye løb hvor alle kan være med – uanset om man er ung, gammel, hurtig, langsom, tyk eller tynd.

Kongedistancen, marathon-løbet, starter i Nykøbing og går over Sallingsundbroen og videre mod Skive ad den tidligere jernbane Sallingbanen, nu Salling Natursti. De øvrige 4 distancer har alle start på Salling Natursti og alle 5 distancer har samlet mål på Posthustorvet i Skive.

Der pt. tilmeldt næsten 100 marathonløbere.

Morsø Kommune og Skive Kommune, Rent Liv, er med i løbet som sponsorer. Desuden bidrager en række lokale virksomheder med sponsorater.

– Det er ideen at vi i 2019 vender løbet rundt med start i Skive og med Nykøbing som målby. I 2020 omvendt osv., oplyser arrangørerne.

– Vi forventer at se 350-400 løbere på dagen og ønsker at lave en løbefest på dagen, med fokus på god stemning og hygge i målområdet på Posthustorvet: I samarbejde med Skive Handel arrangeres der her Bagagerumsmarked, hvor der kan krejles og laves handler.

Skive Handel sørger også for at grillen er tændt så der kan købes lækre grill-pølser. Der er udendørs udskænkning af drikkevarer. Der er DJ med hyggelig stemningsmusik, så rammerne er lagt til en festlig dag på Posthustorvet for løberne, tilskuere, de handlende og alle nysgerrige.

Hovedparten af løberne kommer i mål i tidsrummet mellem kl 12-15.

Program for lørdag den 23. juni 2018

Kl. 9.00: Marathon skydes i gang fra Sct. Clemens Apotek – Algade 3 7900 Nykøbing

Kl. 9.00: Bagagerumsmarked starter v. Skive Handel – Posthustorvet 7800 Skive

Kl.10.15: 30 km skydes i gang fra Glyngøre Gl. Station – Museumstorvet 7 7870 Roslev

Kl. 11.15: Halv-maraton skydes i gang fra Roslev Nord – Tønderingvej 55 7870 Roslev

Kl. 12.00: Den første maraton-løber forventes i mål – Posthustorvet 7800 Skive

Kl. 12.15: 10 km skydes i gang fra Lyby – Intrupvej 2 7800 Skive

Kl. 13.00: 5 km skydes i gang fra Resen – ved cykelstien syd for Frugtparken/Citronvej 7800 Skive

Kl. 13.00: Præmieoverrækkelse (42+30 km) v. Borgmester Peder Christian Kirkegaard – Posthustorvet 7800

Kl. 14.00: Præmieoverrækkelse (21+10+5 km) v. Borgmester Peder Christian Kirkegaard – Posthustorvet

Kl. 15.00: Løbet skydes af – På gensyn den 22.juni 2019

Jan Pedersen – ultraløber fra Mors – er deltager nr. 92 på Marathonruten 🌞👏🏻👏🏻Jan træner til Mors100Miles version 2.0…

Slået op af Bro- & Baneløbet19. juni 2018

Foto : Bertil Nydal

Forfatter

Related posts

Top