3F – Fiskehusets Fabelagtige Fiskebuffet

Fiskehsuet 1

Fiskehuset
havnen 31, 7700 Thisted

***** (5) Mad (Smag og præsentation)
***** (5) Betjening og service
**** (4) Lokaler og rammer

Indrømmet har jeg et anstrengt forhold til buffet-kulturen i Danmark. Der går sådan lidt Camping-habit-discount-Danmark i det. Grundlæggende mener jeg, at de fleste buffet’er i Danmark er et udtryk for kokkens gastroniske fallit og et sted, hvor man parkerer den madproduktion af tvivlsom kvalitet, man ikke kan komme af med andre steder. Sådan er det i langt de fleste buffet-helveder, jeg har spist mig igennem – også lokalt. Derfor anmelder jeg sjældent buffet’er i disse spalter.

Fiskehusets Fiskebuffet i Thisted er en undtagelse. Den er ganske fabelagtig og i den grad en kulinarisk oplevelse af de sjældne. Mere om hvorfor, lige om lidt.

Det hele starter med, at man ankommer til den gule bygning på havnen, der lidt minder mig om barndommens nordjyske fiskerbyer. Allerede der er stemningen på vej i den rigtige retning.

Ikke restaurant men spisehus
Fiskehuset er en fiskebutik af extrem høj kvalitet i det daglige og ikke en restaurant. Men ideen med at kombinere de to ting, er helt rigtigt set. Dels fordi buffet’ en har fået mine øjne op for fisk, jeg ellers ikke ville have købt i det daglige, men som jeg efterfølgende har været nede at købe med hjem.

Jeg vil ikke kalde lokalet for en restaurant – men faktisk hellere kalde det Fiskehusets Spisehus.

Fiskehusets Spisehus fremstår som lyst og med lokale kunstnere på væggene. Kunstnerne skifter med mellemrum og man bruger restauranten som galleri ligesom møbler og gulv er holdt i rustikt moderne toner.

Ikke et lokale der tager interiør-priser, men da dette ikke er indretningskonkurrence, vil jeg svinge mig op til at postulere, at det hele spiller sammen i den kontekst om Fiskehusets Spisehus, som jeg netop var lanceret.

Fiskehsuet 3

Formidabel betjening
Betjeningen var god. Sjældent god for Thisted iøvrigt. Knap gik døren op, før jeg blev mødt af et rungende “velkommen” og en kæmpesmil af min kvindelige tjener, som jeg havde følelsen af, at jeg havde kendt i 25 år. Men mødet var vores første.

Flittig, hurtig, med et blændende overblik, smilende og professionel med sin viden om maden og drikkevarerne i orden.

Afslappet og nobelt påklædt og med evnen til “at gå direkte ind i folk med (gummi)sko på”, hvilket hun bogstaveligt også gjorde. Faktisk var de så farverige, at Peter Falktoft fra Monte Carlo ville blive gul og blå af misundelse.

Hun var formidabel hele aftenen igennem.

Når man som jeg hader buffet, er det egentligt ikke fair at anmelde disse. Men når jeg nu pressede mig selv til det, var det i erkendelse af, at Fiskehusets råvarer i butikken er af fantastisk kvalitet og deres hjemmerøgede fiske og hjemmelavede fiskeretter, der sælges der, er fabelagtige. Derfor kunne det jo ikke gå helt galt, var rationalet.

Fiskehuset 5

Røgede muslinger og fisk i verdensklasse
Det gjorde det i guder heller ikke. Tværtimod. Det var ganske enkelt fabelagtigt og det var noget for enhver smag og spiser man ikke fisk, er der også gastronomisk førstehjælp indenfor rækkevidde.

Vi er jo i Danmarks spisekammer Thy Mors, hvor råvarerne findes lige udenfor døren og derfor startede jeg også med Thy sild dels lavet med enebær og så “krydderen” med hjemmelavet karrysalat tilsat æbler mv. Efterfulgt af Rejesalat Hanstholm med grønne asparges og presset citron, Skaldyrssalat, Laksesalet – og hertil en Klithede fra Thisted Bryghus og stor Søbygaard Snaps til.

Noget jeg blev sindsygt forelsket i var de hjemmerøgede muslinger med Aoili samt hjemmerøget Kulmule (sindsygt godt og udenfor enhver kulinarisk rækkevidde) samt husets kold- og varmrøget laks i forskellige smagsvarianter. Det smagte så englene sang og gjorde, at man drømte sig væk til solnedgang i Klitmøller iført madkurv og iskold hvidvin. Som Francis Cardenau fra Le Sommelier i København bramfrit ville udtrykke det på fransk/dansk : fanden er godt (på dansk : for fanden det var godt!).

Herefter fortsatte jeg med Thy Havskær Pølse, hvidvinsdampede Limfjordsmuslinger som er min hofret hjemme i privaten, rødspætter stegt i økosmør, Langepate, Kulmulefilet og jeg kunne blive ved.

Det hele blev skyllet ned med et par glas El Descanso, en lækker Chardonnay fra Chile, der passede perfekt til maden.

Skulle jeg svinge mig op på seks stjerner, skulle buffet’en have Limfjordsøsters og måske også Limfjordshummer på bordet, men så snakker vi også næsten en fordobling af prisen.

Jeg kom af med sølle kr. 402,00 – heraf kostede maden kun kr. 198,00.

Den buffet var langt mere værd og jeg havde en fantastisk gastronomisk oplevelse af dem, der desværre er længere og længere imellem i Thy Mors.

“Fiskehusets Spisehus var den ypperste smag af Vesterhavet, Thy og hele Danmarks spisekammer – og ganske enkelt i særklasse”.

Bestil bord og læs mere her

Christian Kjeldsen anmelder restauranter efter tre parametre: maden, betjening og service – samt lokaler og rammer. Han har spist på nogle af verdens bedste resturanter over hele verden gennem de sidste 30 år og har beskæftiget sig med mad lige så længe. Hans anmeldelser er udelukkende udtryk for hans egen private holdning til den gastronomiske oplevelse, han har haft.

Fiskehuset 4

Fiskehuset 2

Fiskehuset 5

Fiskehuset 6

Fiskehuset 7

Fiskehuset 8

Fiskehuset 9

Fiskehuset 10

Forfatter

Related posts

Top