30 årig fra Redsted skænker dusør til Hospitalsklovne

Den 30 årige Rasmus Selmer fra Redsted har i dag fået 1.000 kroner af Politiet som anerkendelse for hans indsats i forbindelse med en ulykke i Redsted.

Den 51 årige ejer af Redsted Autoophug på Mors, blev den 8. august kvæstet under en bil, der faldt tre meter ned og ramte manden.

Rasmus Selmer fik trukket den 51 årige mand fri samtidigt med, at han fik slået alarm.

Rasmus Selmers fire årige datter Katrine var med ved overrækkelsen, der fandt sted hos Lokalpolitiet i Thisted i formiddags.

Og hun mente, at pengene skulle gives til De Danske Hospitalsklovne – og sådan blev det.

Foto : Danske Hospitalsklovne

Forfatter

Related posts

Top