26-årig morsingbo fængslet efter fund af oversavet jagtgevær

En 26-årig gammel kending af Politiet er ved et grundlovsforhør i går blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

Politiet fik et tip om, at manden der er fra Mors, var i besiddelse af et ulovligt våben. Derfor blev en adresse i Nykøbing som manden har haft tilknytning til ransaget, og her fandt man et oversavet jagtgevær.

Manden var ikke i besiddelse af det ulovlige våben under anholdelsen, men Politiet mener altså, at kunne bevise at det er hans.

Det samme mente dommeren altså, der varetægtsfængslede ham med en sigtelse under skærpende omstændigheder. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

Den 26-årige udbad sig på stedet betænkningstid i forhold til om han vil anke varetægtsfængslingen.

Opdateret mandag kl. 8.45: 
Lokalpolitiet i Thisted oplyser mandag morgen, at yderligere en 26-årig mand blev anholdt i forbindelse med ransagningen. Han vil blive fremstillet i et grundlovsforhør i Holstebro i løbet af mandag formiddag.

Forfatter

Related posts

Top