13 årigt motorsportstalent på vej til udlandet

Den blot 13-årige gokartkører Malthe Jakobsen fra Sennels, kører i denne uge rundt på den internationale gokartbane Lonato i South Garda, Italien. Løbet er blevet muligt efter stor opbakning fra en række lokale sponsorer.

Sæsonen bliver i denne uge for alvor skudt i gang for Malthe Jakobsen, som i weekenden skal deltage i det store internationalt gokart løb – Trofeo Adrea Margutti – i Italien. Sammen med sin belgiske træner Benjamin Bailly skal han allerede i aktion fra tirsdag hvor de første træninger begynder, inden løbet køres i weekenden d. 25.-26. marts.

Der bliver benhård konkurrence for Malthe, som skal deltage i mod 50 andre kørere fra hele Verden, hvor nogle endda er fabrikskørere.

– Vi vil selvfølgelig bruge løbet som forberedelse til den kommende DSK sæson i Danmark hvor sæsonen starter med første afdeling på hjemmebanen i Thy allerede den 8-9. april, fortæller Malthe Jakobsen, som dog ikke ligger skjul på, at løbet naturligvis også tæller til mere end bare træning.

– Selvom at konkurrencen bliver hård, er første målsætning at nå med i finalen blandt de 30 bedste kørere. Er jeg først med der, så kan alt ske i finalerne, fortæller han.

Foto : TK Racing Team

Lokale sponsorer det lokale motortalent
Malthe deltager i år i OK Junior klassen for de 13-16 årige og kører for det danske c. Malthe er til i år også blevet indlemmet i DASU’s Team Danmark trup.

Foreløbig på en prøveperiode indtil 1. juli, hvor han får mulighed for at bevise sit talent og kunnen. Programmet tilbyder en del træningssamlinger, der mest omhandler fysisk træning og mentaltræning, hvor Malthe vil blive målt mod andre unge kørerer. Er der positive resultater vil han efter denne dato have mulighed for at fortsætte i et to-årigt udviklingsforløb, hvor der også bliver mulighed for at søge økonomisk støtte igennem Team Danmark, og netop økonomien er afgørende faktor i motorsport.

– Jeg er dybt taknemmelig for den store lokale opbakning jeg har fået til at hjælpe mig på vej i min motorsportskarriere. Ikke alt er på plads endnu, men jeg håber der bliver økonomi til flere internationale løb henover sæsonen, fortæller Malthe som selv er ude og søge sponsorkroner hos de lokale virksomheder.

– Udover de internationale løb, så er et af mine vigtigste løb i år helt klart det officielle DIF DM, som køres på Grindsted gokart bane i august. Her håber jeg at kæmpe med helt i toppen., siger han.

Forfatter

Related posts

Top