11-mands band giver koncert i URT

Der bliver trængsel på den lille scene i URT-huset på Plantagevej i Thisted, når bandet Natlyst giver koncert på torsdag. De medbringer blandt andet strygere.

Natlyst er et 11-mands-band fra Aarhus og Viborg, som skaber poetisk dansksproget musik, der blander både elektroniske, rytmiske og klassiske elementer.

Musikken er følsom og intens og centeret om sangerinde Amanda Drews poetiske tekster og stærke vokal. Bandet indeholder både strygere og blæsere som bruges på fineste vis, og musikken får en dybde af den brede instrumentering, som giver en helt særlig oplevelse, når man hører dem live.

Billetterne sælges i døren og koster 80 kroner for ikke-medlemmer og 50 kroner for medlemmer af URT. Der er samtidigt arrangeret fællesspisning i Madværkstedet i Plantagehuset inden koncerten, der starter kl. 20.00.

Foto: Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top